MIN LÆGE APP

MinLæge APP

Via MinLæge APP kan du let bestille medicin, læse prøvesvar og kontakte lægehuset via mail, telefon eller videokonsultation. Du kan også se dine tider i lægehuset. 

MinLæge APP er en sikker APP, der er udviklet i samarbejde med de danske sundhedsmyndigheder, læs mere her: 

HTTP://MINLAEGEAPP.DK

 

 

NYHEDER !

774 Udeblivelser i 2025!

Det svarer faktisk til ca. 40 dages lægearbejde. 

Derfor opfordrer vi alle til at kontakte lægehuset i god tid ved behov for at aflyse eller ændre en tid - det forkorter ventetiden for alle.

Anvend gerne MinLæge App, som giver dig påmindelse om din tid

På forhånd tak

 

Kørekortsattest

Husk at du skal udfylde side 1 på www.borger.dk inden du kommer til udfyldelse af lægeattesten i lægehuset.

 

Køb dit eget blodtryksapparat

Regionerne har fra januar 2025 besluttet, at det ikke længere er muligt for praktiserende læger, at få betaling for udlån af blodtryksapparater.

Har du en kronisk sygdom (fx højt blodtryk, hjertesygdom eller sukkersyge) som kræver, at du får målt blodtryk, inden dine kontroller i lægehuset, bedes du købe et blodtryksapparat.

 

Fordele ved hjemmemålinger
- Målinger i dit eget hjem giver mere sikre målinger end måling i konsultationen.

- Du har bedre mulighed for at kontrollere dit blodtryk, og du bliver mere tryg ved at bruge et apparat, som du kender godt. 

Vi opfordrer til at købe et godkendt og solidt blodtryksapparat fx på apoteket, hvor du samtidig kan blive instrueret i funktionerne.

Lægehuset vil i et helt begrænset omfang forsat udlåne apparater til svækkede patienter

 

Videokonsultation

Via MinLæge APP kan du booke en videokonsultation med din læge eller sygeplejerske.

Videokonsultationen kan sammenlignes med en almindelig konsultation med samme tid og formål, men hvor du kan blive hjemme, på dit arbejde e.l.  under konsultationen.

Vær opmærksom på, at der ligesom i lægehusets venteværelse kan være lidt ventetid i det virtuelle venteværelse. Forbliv logget ind, indtil din læge eller sygeplejerske logger på. 

Videokonsultationen forpligter både patient og læge/sygeplejerske i samme grad som ved en almindelig konsultation i lægehuset.

Vi glæder os til at møde dig i videokonsultationen! 

 

STATUS I BRØRUP LÆGEHUS

Krisesamtaler ved sygeplejersken

Disse samtaler vil oftest kunne tilbydes samme dag eller dagen efter.

Sygeplejersken er efteruddannet til at varetage disse samtaler, og hun har altid mulighed for at rådføre sig med en læge ved behov.

Samtalerne kan omhandle lettere psykiske problemer relateret til stress, depression, angst og livskriser. 

Det vil være kortere samtaler, hvor problemet afdækkes. Du tilbydes rådgivning, og der lægges en plan. Du tilbydes en opfølgende samtale ved behov.

Sygeplejersken kan ikke stille psykiatriske diagnoser. Skal der henvises til psykolog, skal lægen involveres. 

Tag godt imod lægehusets nye tilbud! 

 

Konsultationer ved sygeplejersken 

Lider du af en eller flere af disse sygdomme: 

- For højt blodtryk
- Sukkersyge, type 2
- Rygerlunger/KOL 
- Stofskiftesygdom
- Knogleskørhed

Så læs med her:
Kontroller af stabile patienter foregår ved lægehusets erfarne sygeplejersker. Den samlede behandling og forløb bliver tilrettelagt i et team bestående af din faste læge og faste sygeplejerske, hvor konsultationen foregår ved sygeplejersken. 

På den måde frigives lægetider, så du og andre lettere kan få tid hos den faste læge med andre sygdomme, du måtte have.

Tag godt imod dit behandlerteam!