Via MinLæge APP kan du booke en videokonsultation med din læge eller sygeplejerske.

Videokonsultationen kan sammenlignes med en almindelig konsultation med samme tid og formål, men hvor du kan blive hjemme, på dit arbejde e.l.  under konsultationen.

Vær opmærksom på, at der ligesom i lægehusets venteværelse kan være lidt ventetid i det virtuelle venteværelse. Forbliv logget ind, indtil din læge eller sygeplejerske logger på. 

Videokonsultationen forpligter både patient og læge/sygeplejerske i samme grad som ved en almindelig konsultation i lægehuset.

Vi glæder os til at møde dig i videokonsultationen!